Tips

Tips

Mindsk risikoen for at sprede virus:

Vask dine hænder:

  • Hænder og håndled fugtes, inden sæben kommes på
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt i minimum 15 sekunder og husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i et håndklæde/papirhåndklæde

Desinficér dine hænder:

  • Hånddesinfektion med håndsprit (ethanolbaseret alkohol 70-85 % tilsat glycerol 1-3 %) kan bruges, når du ikke har adgang til vand og sæbe.
  • Du kan anvende hånddesinfektion, når dine hænder er tørre og ikke er synligt snavsede.

Du også være opmærksom på:

  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i et engangslommetørklæde eller i albuebøjningen

Aaaatjchuuu🤧 - Er forkølelsen ved at bide på? Fortvivl ej, der er faktisk noget at gøre, så forkølelsen forsvinder.

Step 1 - Desinficér hals og næse med sugetabletter og/eller spray. Så får virus det svære ved at sætte sig fast.
Step 2 - Hold fødderne varme👣 Så stiger temperaturen i næsen, og virus vil have det svære ved at inficere dig.
Step 3 - Brug håndsprit. Så bliver du ikke smittet så let👊🏽
Step 4 - Drik en masse kamilete med ingefær minus honning🤔 Jep, ta’ honningen for sig selv og kamilieteen for sig. Hvorfor tænker du? Fordi honning lindrer, smører og er bakteriedræbende, når den ikke varmes op over 40 grader.
Step 5 - Sørg for at kontakte lægen, hvis det bliver værre.⛑

P.S. Styrk dagligt dit immunforsvar med frisk frugt og grønt, mælkesyrebakterier og vitaminer.

Vi ønsker jer alle en god ferie med denne NYHED: apotekets 100ml rejsestørrelser af de populære parfumefri hår-shampoo og balsam, body-shampoo og lotion, hår-spray og mousse. Alle er perfekte i håndbagagen😊

Vi vender tilbage efter ferien med nyheder om f.eks. økologisk hudpleje og tips til eftersommeren. 

GOD SOMMER☀️

SOL  ☀️  ☀️  ☀️  

Vi har fået flere nye produkter udviklet til dine specielle behov  😎 

Har du...

Sart hud om øjnene eller bruger du kontaktlinser?
Pigmentforandringer og mørke pletter?  🐾
Brug for børnesolcreme i praktisk ministørrelse, som er nem at have med på farten?

Alle 3  💦 vandresistente og uden parfume fra La Roche-Possay.

🌙Hjælp din hud om natten! Mens du sover er din hud igang med at reparere sig. Natcreme indeholder mere næring og genopbyggende stoffer end dagcreme. Natcreme beroliger huden og tilfører ekstra næring, der styrker, giver fugt og glød. Natcreme er især god til sart/tør hud, i allergi-sæsonen og tilpasset din huds behov. Husk altid at rense inden du bruger creme - det øger effekten.

Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har? Så tøv ikke med at booke tid til en hudanalyse hos os. Vi vil hjælpe dig med at finde en creme, der er skræddersyet til DIN hud.

 ❄️  🌦  💨

Dine læber er ekstra udsatte om vinteren. Brug en nærende og beskyttende læbecreme/stick flere gange om dagen. Brug reparerede læbecreme til revnede og ekstra udtørrede læber og husk en solstift hvis du skal på ski-eller solferie.

💨🌦❄️Lige nu bider vejret ekstra i ansigtet, så børn og voksne får røde kinder.

De røde tørre kinder kan bedres og forebygges med cremer sådan her...:

  • Serum giver fugt og har en øjeblikkelig beroligende effekt og reducerer lokal rødme. Derudover mindsker serum rødmens tilbagevenden.
  • Baume giver huden smidighed og genfinder fornemmelsen af velbehag.
  • Riche creme med eller uden UV filter til røde tørre kinder fugter huden og giver huden styrke. Indeholder ekstra næring til vinterhud.
  • Recoverycreme er til sprukken, afskallet og irriteret hud. Recoverycreme hjælper med i hudens helings- og genopbygningsprocess.
  • Fedtcreme beskytter huden ved kulde og er specielt velegnet til børn, der skal lege i kulden.

 😊  😊  😊  😊 

Vidste du, at din julepynt er et gammeldags husapotek? I dag kan du komme til os og få gode råd, opdaterede lægemidler og mærkevarer til din sundhed, men før i tiden brugte man f.eks:
🎄Gran - til C-vitaminmangel, blodrensning og beroligende.
Nellike - olie virker lokalbedøvende og bakteriedræbende
Kanel - Stimulerer fordøjelsen og appetitten (i moderate mængder)
🍊Appelsin - Kendt for højt C-vitaminindhold
🍎Æbler - Styrker immunforsvaret med vitaminer og mineraler og fibre/pektin medvirker til at beskytte mod hjerte-karsygdomme, forhøjet kolesterol, binde fedt i tarmen og stabilisere blodsukkeret.
Mistelten - er giftig. Nøjes med at kysse under den!


Du kan naturligvis altid kombinere det gamle og det nye apotek. Vi ses. 

Glædelig julemåned.

Styr på medicinen eller medicinen over styr (....frit efter Johnssåååånn!!)

Er du træt af at gå forgæves på apoteket efter din medicin? 💊💊💉 -.-

Tjek app’en “Medicinkortet”, og se præcis, hvilke gyldige recepter apoteket har liggende til dig. Find også ud af, hvad du har købt tidligere og forny dine tidligere recepter med ét enkelt swipe

👈🏼 Bum basta, så ‘der styr på medicinen

Tid til forkæ(ø)lelse... Er du forkølet, så synes vi, du trænger til at blive forkælet. 

Kom og hent det nye vinterkatalog med spændende info om sundhed og præparater. (...der er en gratis prøve med, hvis du er forkølet!)

 

EFTERÅRET har taget fat. Få det bedste ud af efteråret med følgende 3 tips:

1) Brug en mere nærende ansigts/læbe-creme end om sommeren. Så klarer huden bedre den tørre luft og den skrappe blæst🌪

2) Måske er der ikke så mange grøntsager og fisk, der frister om efterået - så husk dagligt tilskud af vitaminer, fiskeolie og mælkesyrebakterier.🐠

3) Forkølelse kan du gøre noget ved straks de første tegn kommer. F.eks. en spray til både næse og hals, der hjælper til at stoppe forkølelsesudbrud.💦💦

👶🏽Er din baby's hud anderledes?👶🏻

Huden er kroppens største organ- selv om nogle mænd mener noget andet!😉 Huden beskytter kroppen mod trusler udefra, og undgår at vand fordamper indefra. Vandet er jo det, vi mennesker består mest af. Babyhud er som regel tyndere men ellers normal. Huden bør altid holdes smidig og fugtig med lotion eller creme.

Kom godt i gang med disse tips til baby-hudpleje:

  • Undgå/begræns brug af sæbe og shampoo
  • Brug milde olier i badet
  • Vinterhudpleje skal indeholde mere fedt end sommerhudpleje - vælg derfor en lotion om sommeren og creme/fedtcreme om vinteren
  • Tørre røde kinder kan forebygges og behandles med en beroligende creme med højere fedtindhold
  • Rød numse🍑 Skift ble hyppigt og lad området lufttørre. Forebyg med creme, der lægger et beskyttende lag på numsen. Kommer der alligevel rødme, så smør med lindrende creme, der hjælper huden med at reparere sig selv.
  • Hold altid øje med din babys hud og kontakt læge hvis rødme eller udslæt breder sig

Vil du vide mere om hud, lotion, cremer etc? Så følg med de kommende weekender

BEKÆMP LUS🕷👊🏽 Her er to måder:
1 - KÆMNING
Kæm grundigt hver anden dag i 14 dage. Fugt evt. håret med balsam, som sørger for at lusene sidder stille. Red derefter håret med en tættekam fra hårbund til hårspids. Vi har kamme til al slags hår.

2 - KÆMNING + LUSEMIDDEL
Følg altid brugsanvisningen på det lusemiddel du anvender. De fleste lusemidler indeholder stoffer der lægger sig om både lus og æg, så de ikke kan fungere og derfor dør. Lusemidlerne fås blandt andet som
- Shampoo og mousse til fint hår
- Opløsning til kraftigt og kruset hår
- Spray, der forebygger nye luseangreb

Stil dine spørgsmål til os på kommentarene eller skriv til snapotekeren på snapchat - vi står klar til at svare begge steder🙌🏽 God kamp mod krybene!

LUUUS🕷😡 De forlader aldrig et hoved frivilligt, medmindre de kravler over til et andet. Her er 3 fun facts om lus..

  • Hunlus er ca. 10 dage gamle, inden de parrer sig og lægger æg - det var godt nok tidligt💏
  • En voksen lus kan leve op til 3 uger. Hunlusen lægger 5-8 luseæg om dagen! Det svarer til minimum 50 æg på et luseliv🕷🕷🕷🕷
  • Lus kan have forskellige farver😱 Lusen bliver blandt andet mørkere, når den har suget blod

Følg med næste uge for råd om bekæmpelsen af lus

Flåt-sæsonnen er fra maj til september.🕷Sørg for at få fjernet flåter - gør du det ikke, kan du risikere at få en borellia infektion. Hvordan fjerner du egentlig flåter effektivt, og hvad skal du holde øje med?
1) Fjern flåten hurtigst muligt-med pincet eller flåttang
2) Tag fat om flåten så langt nede om hovedet som muligt. Træk langsomt og sejt, indtil den slipper. Ingen vilde ryk!
3) Andre metoder kan få flåten til at tømme sit maveindhold og overføre borrelia (Du må ikke: dreje/vride rundt, brænde og bruge neglelak eller vaseline)
4) Søg læge hvis området omkring flåt-biddet bliver rødt og breder sig
5) Nogle myggespray virker også mod flåter
6) Hav lange bukser og gummistøvler på, når du går tur i skoven

Klatring, arbejde, sport, hverdagsrutiner -Har du gentaget den samme bevægelse for meget og overbelastet led og sener? Så kom forbi og se vores forskellige muligheder for støtte og smertelindring:

  1. Specialdesignede skinner og støttebind til håndled, fingre, knæ, ankel
  2. Ruller med støttebind, sportstape og kinesiologitape
  3. Varmeplastre og medicinske plastre til f.eks. nakke, ryg, arme, lår
  4. Kølende, varmende og smertestillende cremer til lokalbehandling
  5. Tjek altid med lægen hvis smerter og hævelse bliver ved

MAVEPROBLEMER💩 Vi kender det allesammen, når maven løber løbsk. Hvad kan man egentlig gøre? 1) forebygge med mælkesyrebakterier 2) behandle med mælkesyrebakterier, håndkøbsmedicin m.m.

1) Ved du, at du skal på festival, smage på stærke eksotiske retter eller udsætte din mave for forskellige prøvelser? Sørg for at få et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, der forebygger, at den dårlige mave generer dig. Der findes produkter både til hverdag og rejse. Duolac rejse+ 2i1/Lactocare travel både forebygger og behandler.

2) Får du alligevel dårlig mave, er du ikke dig selv🤔 Disse præparater kan hjælpe dig godt på vej:
Lactocare stop - ekstra tilskud af mælkesyrebakterier og gærceller der danner beskyttelseslag på tarmvæggen
Hidrasec - suger vand ud af tarmene og stopper diarréen - ingen risiko for forstoppelse
Imodium - der virker hurtigere ved at gøre tarmbevægelsen langsom, dog med risiko for forstoppelse
Tasectan - danner en beskyttende film mellem tarmvæggen og tarmindholdet, samt fjerner bakterier og virus fra tarmen
Resorb - genopretter salt- og sukkerbalancen i kroppen og hjælper dig hurtigere tilbage til normalen
SØG altid læge hvis behandlingen ikke virker (max. 7 dage) eller du får det dårligere. Læs altid brugsanvisningen på/i pakken.

iiiieeeeeiiii. MYG - noget af det værste vi alle ved. 😒 Kombinationen af sommer og fugtigt vejr betyder desværre også, at myggene går til angreb.

For at undgå myggestik kan myggemidler smøres på udækkede områder på kroppen. Myggemidlerne beskytter mellem 4-8 timer afhængig af produktet. Det er dog de færreste mennesker, der aldrig bliver stukket.

Er du en af de uheldige, som alligevel bliver stukket af myg? Så kan du formindske ubehagelighederne efter myggestik ved...
1 - at fjerne eventuel brod med pincet inden giften spreder sig
2 - at desinficere huden grundigt med Releif+ creme, der også tager kløe og hævelse
3 - at tage en antihistamintablet, hvis kløen og hævelse spreder sig

Vær særlig opmærksom på to ting med myg:
- Hvis du skal til et malariaområde, skal du tage medicin, der forebygger mod malaria. Sørg for at kontakte din læge i god tiden inden afrejse.
- Bliver du sløv og svimmel efter et myggestik, skal du også søge læge hurtigst muligt, da det kan være tegn på alvorlig allergisk reaktion.

Festivaltiden er over os!🎉🎶 Vi gi'r GRATIS alcogel, når du shopper dine festival-"essentials" hos os. Tjek listen her:

  • Hovedpinepiller, hvis du har fået for lidt vand natten før💊
  • Intimservietter, som også kan bruges til sårrens
  • Solcreme/ solstift til den skarpe sol☀️
  • Kondomer, det siger vidst sig selv😉
  • Plastre til skrammer og vabler
  • SB12 tyggegummi, der giver kysseklar mund😘
  • Ørepropper, så du kan høre noget dagen efter
  • Reesorb brusetabletter med salt og sukker kan hjælpe din krop tilbage til normal væskebalance💦💧
  • Tørshampoo, der giver lækkert hår uden brug af vand
  • Facial mist👩🏼 Frisker ansigtet op-på alle tider af døgnet

Yeeess-feriesæsonen er startet og vi nyder de smukke palmer i Superkilen på Nørrebro☀️🌴 Skal du til mere eksotiske steder eller bare nyde solen herhjemme? Her får du 4 værdifulde tips, der kan gøre ferien endnu federe!
1) SOL: Beskyt huden og din huds farve med fugt både før og efter din solcreme. Smør solcreme på flere gange om dagen, især når solen står skarpt på himlen og vandet plaskes på kroppen💧Et lille tip er at ha' en solstift i lommen😉
2) MÆLKESYREBAKTERIE: En kapsel mælkesyrebakterie om dagen vil styrke din tarmflora til mødet med andre madkulturer. Er uheldet ude, og den dårlige mave viser sit sande angist, så kan både mælkesyrebakterier og håndkøbslægemiddel stoppe diaréen.
3) "MUST HAVE" i tasken: Alcogel, intimservietter, plaster, myggespray, creme mod kløe fra myg, planter etc.
4) MEDICIN: Tager du medicin hver dag, så hent den i god tid. Hav altid medicin til flere dage i håndbagagen - kufferten kunne nemt lande et andet sted, end du er! "Pillepas" skal bruges til Schengen- lande og udvalgte præparater. Læs mere og bestil her:
Pillepas

#DISTORTION banker på døren!🎶 Der vil være god musik og god hygge✌🏽 #TAG en ven og del vores tips med dem, du skal til distortion med. Forbered dig med apotekets 6 tips:
1) Sørg for at bruge solcreme/solstift.☀️Solen skader, og der er intet være end brændende rød hud
2) Ørepropper - Vi lover, at du stadig kan nyde musik og stemning, og at det vil ringe mindre i ørene til næste Distortion-dag
3) Kondomer...selvfølgelig!
4) ... og håndsprit;)
5) Det bedste ved Distortion er dans, en masse sved og for lidt vand - det ødelægger dog væskebalancen. Resorb brusetabletter med salt og sukker kan hjælpe din krop tilbage til normal væskebalance. Opløs 2 tabletter i et glas vand, så er du godt på vej
6) Intimrens/servietter - Toiletforholdene er altså ikke de bedste. Vi lader den stå her...
#cphdistortion

Apoteket er lavet om til et solcenter.......for tips og gode råd til din solbeskyttelse!🌞😊

Få gode råd om:

  1. Medicinske behandlinger og solfølsomhed
  2. Hverdag og sport
  3. Ferie og festival
  4. Børn og voksne

Fik du også våde fødder forleden? Her er 4 tips om vabler:
1) Er vablen mindre end en 2kr. - sæt vabelplaster på
2) Rens kun vablen, hvis der er gået hul. Brug vand/mild sæbe/intim sæbe
3) Vabelplaster kan sidde på i op til 7 dage
4) Er vablen større end en 2kr.? Prik hul med steril kanyle (kanylerne kan du også købe på apoteket;) ). Er der allerede hul, skal huden klippes af. Rens og sæt vabelplaster/ forbinding på. Spørg på apoteket

Solcreme i gråvejr? JA - det kan være nødvendigt.
Solens stråler indeholder ultraviolette stråler, som du ikke kan se.
UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning - B= Brænde. UVA-strålerne giver huden farve, men kan også ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden - A= Aldring.
1) Selvom du ikke kan mærke solen, bliver du udsat for UV-stråler, der kan skade din hud
2) Brug altid solcreme, hvor der er en ring om "UVA" på pakningen. Ringen betyder, at minimum 1/3 af cremens solfaktor beskytter mod UVA-stråler
3) Hold øje med UV-indekset, der fortæller om UV-strålemængden. Det udgives hver dag på apps, nyheder, TV, websites etc.
3) Når UV-indekset er 3 og derover anbefales solbeskyttelse
4) Solbeskyttelse er solhat, skygge, solcreme
5) Download app, tjek din hudtype og solbeskyttelse:
https://www.cancer.dk/…/skru-ned-for-solen/uv-indeks/uv-app/

Bliver du også generet af pollen!?

Her er 4 ting du kan gøre:

  • Hold øje med pollentallene
  • Start allergimedicin inden pollentallene bliver for høje
  • Hav altid saltvandssdråber med og skyl øjne og næse i løbet af dagen
  • Luft ud og vask hår inden sengetid

Yess, foråret pibler frem alle steder. Det betyder også at pollen er på vej. Plejer du at tage allergimedicin er det en god ide at at købe ind nu, og starte før pollentallene bliver for høje. Så får du færre gener i starten af sæsonen. Husk også saltvand til at skylle næse og øjne.

Har du en bums eller to, som du gerne vil af med? Rens er 1. prioritet i behandling af bumser.

Bumsen skyldes ofte en bakterie, der er lukket inde i hudens porer. En god rens åbner porerne og fjerner urenheder og fedt. Du kan få rens, der er tilpasset forskellige typer af uren hud.

Hvis du renser huden morgen og aften, får du mere ud af den creme, du bruger mod bumser og uren hud.

Skal du på vinterferie? Se hvad du kan gøre med FUGT, SOL og MÆLKESYREBAKTERIER.

  1. Brug fugt-serum eller fugtighedscreme FØR solcreme. Det holder på fugten i huden og beskytter mod sol og vand. Rens huden morgen og aften - så huden bedre kan tage imod dine cremer.
  2. Brug høj solfaktor og tag mere solcreme på i løbet af dagen - sved og badning fjerner nemlig noget af solbeskyttelsen. Produkter specielt til børn holder til flere badeture. Hav en solstift med til læber, næseryg , kindben. Brug aftersun eller fugtighedscreme, straks du er færdig med at være i solen.
  3. Tag mælkesyrebakterier nogle dage før ferien og som det første hver morgen. Så styrker du din modstandskraft overfor det lokale miljø. Søg rådgivning om hvilket produkt, der passer til din rejse.

Er dine hænder krævende? Få styr på PLEJE, REVNER og VAND

1) Dine hænder tørrer hurtigere ud om vinteren. Giv dem creme med fugt og fedt. Smør sidste gang lige inden du skal sove. Husk handsker - de holder på fugten.

2) Fingerrevner kan behandles med special reperations-creme. Reperations-cremen kan være antibakteriel og genopbygende.

3) Har du tit hænderne i vand? Så vælg en creme, der samtidig lægger en vandafvisende film på hånden.

4) Tipsene gælder både børn og voksne

Skal du på skiferie? Se hvad du kan gøre ved FUGT, SOL og VABLER

1) Beskyt din hud mod vejret. Brug fugt-serum eller fugtighedscreme FØR solcreme. Slut af med en mere fedtholdig creme. Det holder på fugten i huden og beskytter mod sol, vind og kulde. Rens morgen og aften-så huden kan tage imod dine cremer.

2) Brug høj solfaktor. Husk nakke og bagside af ørene. Hav en solstift med til læber, næseryg og kindben. Brug aftersun eller fugtighedscreme straks efter du har smidt skitøjet.

3) Skistøvler skal passe foden. Får du tit vabler, kan du forebygge med vabel-stift på steder med ekstra pres på (f.eks mellem tær, hæl, skinneben og knyster) eller evt. med vabelplaster. Rens vablen med vand og punktér hvis den er fyldt med væske. Sæt vabelplaster på og lad sidde op til 7 dage. Skift plasteret hvis det er fyldt med væske.

Sådan får du mere ud af din ansigtscreme:

1) Rens altid ansigtet først. Du fjerner døde hudceller, make-up, snavs fra miljøet, så din creme trænger bedre ind i huden og giver dig større værdi .

2) Vælg rens der passer til din hudtype. De forskellige produkter er tilpasset f.eks. tør-, fedtet-, sart-, uren hud, rosacea, acne og eksem.

3) Find din favorit rensemetode. 3i1 rens tilfører fugt og renser. Skal ikke skylles af, fås både letflydende og som gele. Skum rens giver en blød rens og fugt. Skal vaskes af. Rensesvamp fjerner blidt urenheder og stimulerer blodcirkulation. Findes til mange hudtyper og kan bruges sammen med anden rens. Scrub renser og stimulerer p.g.a. krystallernes naturlige facon. Skal vaskes af.

4) Rens til vatrundellen ikke tager farve.

5) Rens morgen og aften.

Snot or not! 10 forkølelses-tips for børn.
1) Spørg efter produkter, der passer til barnets alder. Tjek også hvilken dosis der passer til alderen.
2) Hold fødderne varme, så temperaturen i næsen stiger, og forkølelsesvirus har sværere ved at inficere.
3) Styrk immunforsvaret dagligt: mælkesyrebakterier, vitaminer, fiskeolie, sund kost, bevægelse og søvn.
4) Når næsen løber og derefter bliver stoppet, så brug saltvands spray og/eller næsespray, der løsner. Produkter med højere saltkoncentration fugter og afslapper næseslimhinden. Næsespray med medicin fås til børn over 2 år.
5) Snot kan fjernes med næsesuger. Der er flere slags.
6) Hostesaft der opløser slimen om dagen, og en anden, der stopper hosten om natten. Der findes også hostesaft uden medicin.
7) Brug papirlommetørklæder med balsam, og en god nærende creme til næse, kinder og læber.
8) Husk håndsprit: hjemme og i institutionen. Forkølelses-virus kan overleve på dørhåndtag etc.
9) Tal altid med lægen før du giver håndkøbsmedicin til børn under 2 år.
10) Kamillete, ingefær, hvidløg er velkendte husråd ved forkølelse. Honning lindrer, smører og er bakteriedræbende, når den ikke varmes op over 40 grader. Så tag honningen for sig selv, og den varme drik efter.

Forkølelse? Du kan godt gøre noget! 10 tips til voksne.
1) Styrk dit immunforsvar dagligt-mælkesyrebakterier, vitaminer, fiskeolie, sund kost, bevægelse og søvn.
2) Hold fødderne varme. Så stiger temperaturen i næsen, og forkølelsesvirus har sværere ved at inficere dig.
3) Produkter til hals og næse, kan desinficere og gøre det sværere for virus at sidde fast. Det kan hjælpe til at stoppe forkølelsen når du mærker den er på vej.
4) Når næsen løber og derefter bliver stoppet, så brug saltvands spray og/eller næsespray, der løsner.
5) Nogle sugetabletter desinficerer og smøre halsen andre tager smerten.
6) Hostesaft der opløser slimen om dagen, og en anden der stopper hosten om natten.
7) Brug papirlommetørklæder med balsam, og en god nærende creme til næse og læber.
8) Husk håndsprit – forkølelsesvirus kan overleve på dørhåndtag etc.
9) Smertestillende håndkøbsmedicin kan tage feber og ubehag i kroppen-husk altid at aftale dette med lægen.
10) Kamillete, ingefær, hvidløg er velkendte husråd ved forkølelse. Honning lindrer, smører og er bakteriedræbende når den ikke varmes op over 40 grader. Så tag honningen for sig selv, og den varme drik efter. God vinter.

De fleste hudprodukter er en blanding af vand og fedt, designet til at hjælpe din hud. En lotion er den mest flydende og nem at smøre på større hudområder.

Creme er oftest til mindre områder som ansigt og hænder. Fedtcreme indeholder mest fedt og er velegnet til f.eks. kløende skællende hud og eksemer. Det højere fedtindhold gør at de aktive ingredienser kan komme igennem det øverste tørre hudlag.

Cremer er tilsat nærende og plejende ingredienser eller lægemidler. Creme er derfor vigtig for at holde din hud sund og bevare dens beskyttende funktion. Bruger du "hormon creme" øger du effekten af denne ved at smøre med fedtcreme 20-30 min. efter.

Selv om solen står lavt i øjeblikket får du stadig UVB og UVA stråler. Strålerne påvirker huden forskelligt. UVB: Brænde og Brune huden. UVA: Aldring af huden. Derfor er UVA beskyttelse vigtig. Brug creme med solfaktor i vinter f.eks. hvis du er meget ude, har sart hud, Rosacea eller er i medicinsk behandling for hudsygdomme i ansigtet.

Hvis du tager på vinterferie, så vær opmærksom på at både pool,hav og sne reflekterer solen. Så du får mere sol end du tror. Smør på flere gange i løbet af dagen. Brug en høj solfaktor-du kan sagtens blive brun og samtidig beskytte din hud. Tjek din solbeskyttelse: Er der en rund ring om UVA, betyder det at mindst 1/3 af solfaktoren er UVA-beskyttelse. Nogle produkter har højere UVA beskyttelse, og der findes forskellige kombinationer af hudpleje og solbeskyttelse.

Like os på Facebook- og følg disse tips samt oplev hvad der også sker på Apoteket Svalen.

Det er en myte at man i vintertiden altid skal bruge meget fede cremer og at cremer med vand fryser i frostvejr. Moderne cremer balancerer fugt og fedt med andre plejende ingredienser, så din hud bevarer sin funktion. Når du vælger hudvask-og creme skal den tilføre netop det du mangler. Vores hud er forskellig-så søg rådgivning.

Nye hudceller bruger 4-6 uger på at komme op til hudens overflade, hvor de beskytter vores krop mod f.eks. mikroorganismer, væsker og slid. Huden laver et let fedtlag øverst, der giver smidighed og holder på fugten i resten af huden. Daglige påvirkninger kan let fjerne både fedt og fugt fra huden, så huden beskytter dig mindre. Derfor er det en god ide at din kropsvask indeholder meget lidt sæbe og samtidig giver fugt.

Like os på Facebook - og følg disse tips samt oplev hvad der også sker på Apoteket Svalen.

Om vinteren er der mindre fugt i luften. Det mærker du hurtigt i ansigtet og på læberne. Både hvis du cykler gennem byen eller er indendørs. Defor skal din hud have ekstra fugt; men også mere fedt for at beskytte og holde på fugten. Tjek din hudcreme for dette: føles din hud stram efter du har fået fugtighedscreme-så mangler din hud fedt.

Hav altid en læbecreme i lommen.

Daglig ansigts rens fjerner døde hudceller og urenheder, og giver dig samtidig større værdi af din hudcreme, der trænger bedre ind. En mild kropsvask holder på fugten, ligesom det er en god idé at tørre huden blidt, i stedet for at gnide. Sørg også for at drikke nok væske i løbet af dagen.

Du er velkommen til at komme til os og få dine personlige råd om vinterhud.

Vi laver også gratis hudanalyse - skriv og aftal en tid.